Om
Mit navn er Clara Fuglsang, og jeg er stifter og smykkedesigner bag Clara Fuglsang Smykker. Jeg har altid været drevet af lysten til at skabe, og min kreativitet har givet mig modet til at føre mine idéer ud i livet. Nu er jeg så heldig at kunne dele mit håndværk med jer.
I 2022 valgte jeg at gøre min drøm til virkelighed og grundlagde mit smykkebrand – med fokus på både kreativitet og kvalitet. Hvert eneste smykke bliver til med omhu og passion, fordi jeg tror på, at smykker kan fortælle en helt personlig historie, der afspejler dine værdier og din stil.
Jeg håber, at du her finder inspiration til at skabe dit eget udtryk og bære smykker, som giver mening for netop dig.
“Fascinationen af smykker blev gennem årene til en forståelse for design, som gjorde min drøm om at lave smykker til virkelighed.”
Tak, fordi du kigger forbi. Jeg håber, du kan lide mine smykker og får lyst til at bruge dem til at udtrykke din egen unikke stil.
- Clara Blicher Fuglsang

Jeg designer unikke smykker med ægte ædelsten og ferskvandsperler – alle håndlavet i 925 sterlingsølv. Hvert smykke har sit eget særlige udtryk, hvor de små detaljer i designet gør det både personligt og eksklusivt.
Hver ædelsten og krystal rummer sin egen energi og betydning. Derfor er mine smykker ikke kun smukke at bære – de kan også fungere som små daglige symboler på det, du ønsker at styrke eller minde dig selv om.
Gennem mit arbejde har jeg skabt et kreativt univers, hvor æstetik og kvalitet går hånd i hånd. Jeg håber, du vil lade dig inspirere – og sammensætte smykkerne på din egen måde, så de bliver en del af netop dit personlige udtryk.